TIBETANSK BUDDHISME
Af H.H. Dalai Lama, Tenzin Gyatso
Grundlæggeren af buddhismen var en historisk skikkelse, Siddharta, der senere blev anerkendt som Buddhaen Sakyamuni. Han blev født for mere end 2500 år siden. Hans lære, nu kendt som buddhismens dharma, blev introduceret i Tibet i løbet af det fjerde århundrede e.Kr. Det tog den flere hundrede år at fortrænge den hjemlige bøn-religion og blive fuldt grundfæstet, men efterhånden ble landet så gennemgribende omvendt, at buddhistiske principper kom til at styre hele samfundet, på alle niveauer.
Skønt tibetanerne fra naturens hånd er temmelig aggressive og krigeriske, så var deres voksende interesse for religiøs praksis en væsentlig faktor til at landet blev isoleret.
Før den tid omfattede Tibet et vældigt rige, som dominerede Centralasien med et territorium, der dækkede store dele af det nordlige Indien, Nepal og Bhutan i syd. Riget omfattede desuden et stort kinesisk område. Faktisk indtog tibetanske styrker i året 763 e.Kr. den daværende kinesiske hovedstad, hvor de aftvang kineserne løfte om tribut og andre indrømmelser.
Men efterhånden som tibetanernes begejstring for buddhismen voksede, blev Tibets relationer til deres naboer mere af åndelig end politisk karakter. Dette var i sær tilfælde med Kina, hvor der udviklede sig et “præst-velynder”-forhold. De manchuriske kejsere, som var buddhister, kaldte Dalai Lamaen som “Konge over den fortolkende buddhisme”.
Buddhismens grundlæggende regel er “indbyrdes afhængighed”, eller “loven om årsag og virkning”. Denne fastslår ganske enkelt, at alt det et individ erfarer, er en følge af handling, som stammer fra motivation.
Motivation er således roden til både handling og erfaring. Denne opfattelse er grundlaget for de buddhistiske teorier om bevidsthed og genfødelse.
Den første teori indebærer, at bevidstheden er kontinuerlig, eftersom årsag fremkalder virkning, som igen bliver årsag til endnu en virkning. Bevidstheden strømmer i det uendelige, alt imens den samler erfaringer og indtryk fra det ene øjeblik til det næste. Heraf følger, at et væsens bevidsthed, ved punktet for den fysiske død, rummer et aftryk af alle disse fortidige erfaringer og indtryk, og de handlinger, der gik forud for dem.
Dette er kendt som karma, hvilket betyder “handling”. Det er denne bevidsthed, med dens ledsagende karma, der bliver “genfødt” i en ny krop – dyrisk, menneskelig eller guddommelig.
For nu at give et eksempel, så kan et menneske, der har tilbragt sit liv med at mishandle dyr, meget vel risikere at blive genfødt som en hund i det næste liv, ejet af én, der ikke er venlig mod dyr. På lignende vis vil en fortjenestefuld adfærd i dette liv hjælpe til en gunstig genfødelse i det næste.
Fordi bevidsthedens grundlæggende natur er neutral, tror buddhister endvidere, at det udelukkende er muligt at slippe ud af den uendelige cyklus af fødsel, lidelse, død og genfødelse, som livet fører med sig, når al den negative karma er blevet tilintetgjort, sammen med alle verdslige bånd.
Når dette punkt er nået, formodes den pågældende bevidsthed at opnå først befrielse, og til slut Buddha-tilstanden. Men i følge buddhismen i den tibetanske tradition vil et væsen, der opnår Buddha-tilstanden, blive ved med at vende tilbage (selvom det altså er befriet fra Samsara, “livshjulet” eller “lidelsens hjul”, som eksistensens fænomen kaldes), for at virke til gavn for alle bevidste væsener, indtil den dag, hvor hver og én er befriet på samme vis.
Hvad mig angår, hævdes jeg at være reinkarnationen af alle Tibets foregående tretten Dalai Lamaer (den første blev født i 1351 e. Kr.), der for deres del betragtes som manifestationer af Avalokiteshvara, eller Chenerezig, Medfølelsens Bodhisattva, indehaver af Den Hvide Lotus. Jeg formodes således også at være en manifestation af Chenerezig, faktisk den fireoghalvfjerdsindstyvende i en slægt, der kan spores tilbage til en brahminsk dreng, der levede på Buddha Sakyamunis tid. Jeg bliver ofte spurgt, om jeg virkelig tror på dette.
Det er ikke let at svare på det spørgsmål. Men som følge af min buddhistiske tro, og når jeg som 56-årig tænker over mine erfaringer i mit nuværende liv, så har jeg ingen vanskelighed ved at acceptere, at jeg er åndeligt forbundet både med de tretten foregående Dalai Lamaer, med Chenerezig og med Buddha selv.
Den tusindarmede Chenerezig, Medfølelsens Buddha.
(Fra “Frihed i landflygtighed”. Oversat fra dansk af Jesper Klint Kistorp, Lindhardt & Ringhof 1991. – Også gengivet i bogen “Tibet til alle sider”, udgivet af Dansk Selskab for Tibetansk Kultur 1998).
